eller – kunsten at forstå forskellen på en fisk og en højttaler
I fiskeindustrien tilrettelægges produktionen efter tilgangen af råvarer, der varierer i både arter, kvalitet og kvantitet over sæsoner og fra dag til dag. En højttalerfabrik foretager indkøb efter en planlagt produktion, de bestiller hjem til det, der skal produceres. De forskellige forretningsgange, der er i de to typer virksomhed, stiller forskellige krav til, hvilke behov virksomhedens it-systemer skal imødekomme.
Eksemplet er bare et af mange på, at it ikke kun handler om it, det handler om processer og om de mennesker, der navigerer i dem.
Jeg ønskede mig en arbejdsplads, der gav lige meget plads til alle tre vinkler, og derfor skabte jeg djust-it i 2010 med udgangspunkt i følgende tre principper:
It
– er ikke Gud, men den gode tjener, der leverer, hvad der skal til, for at festen forløber som planlagt og til deltagernes tilfredshed, men som ellers ikke ‘stikker ud’ eller gør sig bemærket.
Mennesket
Gennem dialog baseret på nysgerrighed og tålmodighed skabes forståelse og konsensus – og i sidste ende tilfredshed og merværdi.
Forretningsprocesser
Hver branche – og hver virksomhed – har sin egen vifte af problemstillinger, man som konsulent må analysere og strukturere i detaljer, for at kunne vælge og implementere den rigtige løsning – i samarbejde med de mennesker, der skal arbejde med den.